Om mig

Hvem er jeg?

Jeg hedder Christina Sauer, og min idé om Seniorhjælp udsprang af, at jeg gennem de senere år, i takt med at mine forældre og andre ældre familiemedlemmer fik større og større behov for hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet samt hjælp til at håndtere den stigende digitalisering i Danmark.

Jeg er uddannet lægesekretær i 1996 og har siden arbejdet i både lægepraksis og på hospital i både Aarhus og København. Jeg har desuden sideløbende uddannet mig til psykoterapeut med færdiggørelse i 2016. Tidligere har jeg også været selvstændig med et større vikarbureau for lægesekretærer i hele Danmark. Igennem mit hverv som lægesekretær. har jeg fået et solidt kendskab til sundhedsvæsenet, så jeg kan hjælpe dig med at få et godt og trygt forløb ved hospitals- og lægebesøgene.

Som person er jeg omsorgsfuld, nærværende og med hjertet på rette sted. Jeg brænder for at gøre en forskel for andre og mærke at mit arbejde giver mening for både dem jeg hjælper og mig selv